Komplet hjemmeside inkl. CMS og webdesign - DKK 29
Cycling Online
Tilbage
 

Historien om spinning

 
 
 
 
Johnny G. Spinner
I starten af 1980´erne byggede den tidligere world-class cykelrytter Johnny G. Spinner alias Jonathan Goldberg den første indendørs cykel. 
 
Ideen var at bygge en indendørs cykel, der kom så tæt på funktionen af en alm. racercykel, som muligt. Hans ønske var, at bruge den som supplement til sin udendørstræning om vinteren. Dette blev starten til den megatrend, som Indoor cycling er blevet. Danskerne var hurtige til at ryge med på trenden og var med i front med produktion af indendørs cykler helt fra starten.
 
 
Body Bike
En helt ny generation af cykler, kaldet BodyBike, designet af en dansker ved navn Steen Isaaksen kom på markedet i midten af 1990’erne. Det nye ved den danske cykel, i forhold til de eksisterende på det tidspunkt, var at man kunne justere styr og sadel, ikke bare op og ned, men også frem og tilbage, så cyklen let og hurtigt blev tilpasset den enkelte deltager.
 
BodyBike blev hurtigt en af de førende på markedet. I dag findes der et hav af forskellige mærker af indendørs cykler, som stort set alle har samme funktioner og samme simple opbygning.
 
 
Instruktører
Kvaliteten af instruktørerne var meget svingende i de første år. Der fandtes ingen uddannelser, der kunne kvalificere instruktørerne – og da alle jo kan cykle, var det let at finde instruktører der gerne ville undervise, men som ikke havde den fornødne viden og kundskaber til at planlægge en optimal træningstime. Ofte var det aerobic instruktører der tog deres viden med ind i spinning salen, og derfor var det også meget udpræget i 90´erne at deltagerne skulle udføre bl.a. armbøjninger eller andre aerobic prægede øvelser. I dag findes der dog adskillige uddannelser på området og man vil opleve at spinning i dag er konditionstræning med varierende intervaller.
 
Cycling Online - Grøftevej 3 - 4180 Sorø - Tlf: +45 40 62 89 01 - Mail: info@cycling-online.dk